(Sotto Vento logo)
(Opstilling med vin banner)
(smiley-banner)

VELKOMMEN TIL SOTTO VENTO


Velkommen til Sotto Vento - den italienske restaurant på toppen af Blokhus, hvor vi siden 1996 har serveret gedigen, enkel og genuin mad for såvel folk fra egnen som langvejs fra.

Der er udsigt til den store blå himmel, en smule af havet, Blokhus Båken og Blokhus by, hvor man i de lune sommernætter kan nyde aftensolen i læ for vinden på vores store terrasser op under himmelen. Restauranten ligger på en bunker fra 1942, som snart åbner for publikum, og selve huset ligner et forvokset parcelhus, men der er åbent og hyggeligt indenfor, med god plads, uprætentiøse duge på bordene og behagelige stole.

Vores mad er smagfuld og enkel, omgangstonen korrekt og ligetil, og stilen enkel og varm. Vi vægter det gode måltid i omgivelser, der giver plads til livets glæder, med frisk fisk og skaldyr. Dels fordi et Sardisk køkken indeholder et meget maritimt præg, men også fordi der er masser i de danske farvande, som den danske madkultur af selvmodsigende grunde er fattig på.
SOTTO VENTO      CVR 17857835      Støvesvej 3      9492 Blokhus      tlf 98208811      ristorante@sottovento.dk